14 oktober 2012

Koral og neon gul


Så har jeg lavet en række flamingo tryk i koral og neon gul. I egetræsrammen 30 X 40 cm.
I sort ramme 40 X 50 cm.

28 september 2012

Egetræ og nye tryk





















Så er rammerne i egetræ endelig kommet og nye tryk er på vej i gul...nogle med flamingo andre uden!

03 september 2012

Plakat 2


Plakatoversigt. 150,- per stk. + forsendelse (uden ramme). Print: 32 x 45 cm. Jeg har endnu ikke nogen webshop, men send mig en mail med hvilken plakat og adresse den skal sendes til - og så sender jeg et konto nr:)

27 august 2012

Plakater

Jeg har lavet et par nye plakater - dels af flamingoen, som også er på puderne og dels af nogle figurer på stilk. Lige nu er de sat op i midlertidige rammer - men har bestilt egetræsrammer som kommer til at blive fine til farverne på plakaterne.




26 august 2012

Sensommer

Jeg kom gående ned at Vesterfælledvej den anden dag - og midt i billarm og blæst fanger mit øje disse smukke farver. En blomst op af en grå mur. Blev lige et kort øjeblik taget til et andet land hvor sommeren er lang og varm.


07 august 2012

Første høst fra kolonihaven

Så er der endelig kommet bær og krydderurter i kolonihaven. Jeg har nu fået lavet den årlige ribs/lakrids saft samt korianderpesto. Og det er lige så godt som jeg husker det fra sidste år:)




































Ribs saft:
1 kg ribs
6 dl vand
250 g sukker
2 spsk lakrids sirup (jeg bruger Bülows salt lakrids sirup)

Kog ribs og vand i ca. 20 min. Si det og bland sukker i saften sammen med lakrids sirup. Kog det op igen - køl lidt af og hæld på skoldede flasker.

............................

Koriander pesto:
Et stort bundt koriander
En håndfuld pinjekerner
Parmesan ost
Citron
Lidt salt (ikke for meget da osten er salt)
Peber
Olie

Hak det hele groft og bland sammen - smag til med salt og citron.

............................

Ribs eddike:
En håndfuld ribs
Øko lager eddike
En stilk citrontimian

Lad det stå i ca. 2 uger inden brug.

20 juli 2012

Elefanter på snor


Thailands elefanter er blevet til barnevognskæde...

16 juli 2012

Stilhed før storm



I torsdags blev jeg mor for 2. gang til en dejlig lille pige. Der her været lidt stille her på bloggen, men der har været fuldt tryk på arbejdet der lige skulle afsluttes inden fødslen. Ja, det er jo halen ved at være selvstændig og skulle på barsel. Men alt blev afleveret og der var tid til at slappe af en lille uges tid inden hun kom til verden. Så nu er der barsel:) Og forhåbenlig mere tid til blog!

04 juni 2012

En god søndag


























Igår var en af de gode søndage hvor der var tid til både kagebagning og loppemarked.
Endelig fik jeg bagt en af Mette Blomsterbergs ikke så komplicerede kager. Gateau Marcel - med kun 2 spsk. mel i! Chokolade bund og så er der den lækreste chokolade mousse ovenpå.




























Og så var der loppemarked i Enghave parken med masser af fint børnetøj. En buksedragt til Uma og bukser, kjole, hue og sokker i hjemmelavet strik til hende i maven - alt det for 65,- Altså så bliver man bare så glad over at der stadig findes loppemarkeder hvor der rent faktisk kan gøres et kup:)

31 maj 2012

Coney Island, NY

Coney Island i New York er og bliver et fantastisk sted fuld af magi og forunderlige mennesker. Især i lukket tilstand. Jeg har fået redigeret og indrammet nogle af mine billeder...

14 maj 2012

Flamingopude i ny farve

















































Har lige prøvet at lave flamingo puden i en anden farve. Tror det er et godt alternativ til den hvide...

Nyt arvestykke


Denne fine stol har længe stået gemt væk i Jylland og ventet på et hjem. Det er Jons farfars stol som er blevet bevaret i familien og nu skulle den ud da ingen ville have den - heldigvis fik vi den til København inden den blev smidt ud. Der er så meget fin stemning i stolen og så er det sjovt at se vores datter Uma lege i den på helt samme måde som Jon gjorde da han var lille og var på besøg hos sin farfar:)

27 april 2012

Så stort: Flamingo puderne er kommet i butik! Hurra






































































































Ej jeg er bare så stolt - nu er mine flamingo puder kommet i Mumuland hos søde Charlotte. Så nu står de der blandt alle de fine ting. Det er altså virkelig en vild følelse - jeg er helt høj:)

Mere Frk. Fugl
























Frk. Fugl er også blevet trykt på stof og blevet til kjole og nederdel...

17 april 2012

Frk. Fugl




























Et gammelt billede jeg har lavet er blevet forenklet og har fået nye streger. Frk. fugl er blevet til et tryk og måske skal der laves lidt flere af dem.